Tandlægeskræk er ikke noget, som du skal være flov over. Hos os kan du være sikker på, at du altid bliver taget alvorligt – uanset om dit besøg handler om tandpine, huller i tænderne eller noget helt tredje.
Hvis du ikke er helt tryg ved at gå til tandlæge, så fortæl os endelig om det. Vi er vant til at håndtere tandlægeskræk og kan hjælpe dig igennem behandlingen bedst muligt. Vores vigtigste opgave er, at du føler dig tryg, når du sætter dig i tandlægestolen os.
Hvis du har mod på at ringe til os og aftale en tid, lover vi dig, at vores tandlæger udelukkende snakker med dig og kigger på dine tænder. Vi borer ikke eller udfører anden behandling under dit første besøg medmindre du ønsker det.
Du er selvfølgelig altid velkommen til at tage en ledsager med, når du skal til en behandling hos os.