Tandlægerne Vesterbro 2 ejes af tandlægerne Sidse Elverdam Thustrup og Claus Thustrup. På klinikken er vi fire tandlæger, to tandplejere, fem klinikassistenter og en klinikchef.
For os er det vigtigt at kunne tilbyde god og effektiv tandbehandling. Vi kan ofte tilbyde flere behandlingsmuligheder af et tandproblem, og vi lægger vægt på at finde den løsning, der passer bedst til dig - i tæt dialog med dig.
Vi har fokus på efteruddannelse af hele klinikkens personale for derigennem at kunne tilbyde den bedst mulige behandling og oplevelse hos os. Vi arbejder hver dag på at skabe en god stemning på klinikken, så det er behageligt at være patient hos os.
Klinikken har ligget på samme adresse i over 80 år. Vi har løbende moderniseret klinikken og den fremstår nu med en lys og åben reception, fem behandlingsrum med tilhørende moderne udstyr, så vi kan foretage alle behandlinger i den topstandard, vi ønsker at tilbyde.